OBS: Du er nu offline

Merit

For alle uddannelser gælder det, at det faglige udvalg kan nedsætte den samlede uddannelsestid. Godskrivning (merit) for skoledelen af en uddannelse gives alene af skolerne. 

Merit - anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Der skal som minimum foreligge 3 års relevant praktisk erhvervserfaring indenfor faget, hvilket kan godskrives med et ½ års afkortning.

Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med længere byggepladserfaring end ovenfor beskrevet.

Merit - byggemontagetekniker

Skolebaseret uddannelse. Det faglige udvalg er derfor ikke involveret i meritgivning.

Merit - murer 

Merit gives på baggrund af tidligere opnået kvalifikationer og relevant erhvervserfaring (byggepladserfaring). Der kan søges før eller efter indgåelse af uddannelsesaftalen, dog senest ½ år efter indgåelse af uddannelsesaftalen.

  • Der kan gives 6 mdr. afkortelse af praktiktiden for elever med minimum 1 års dokumenteret byggepladserfaring.
  • Det faglige fællesudvalg kan afkorte praktiktiden med mere end 6 mdr. for elever med væsentligt længere byggepladserfaring end 1 år.

Merit - stenhugger og stukkatør 

Vurderes individuelt fra sag til sag.

Merit - tagdækker og teknisk isolatør

Vurderes individuelt fra sag til sag.

Merit - træfagenes byggeuddannelse 

Voksne med tilstrækkelig, relevant erhvervserfaring kan efter ansøgning til Det faglige Udvalg indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med 6 måneder for elever, der opfylder et af følgende krav:

  • har gennemført et andet speciale inden for Træfagenes Byggeuddannelse.
  • har gennemført uddannelsen som byggemontageteknikker.'
  • har gennemført en erhvervsuddannelse i Bygge- og anlægsindgangen eller som elektriker, og har mindst 18 måneders erhvervserfaring fra beskæftigelse på byggepladser, evt. som elev.
  • har mindst 24 måneders erhvervserfaring med beskæftigelse på byggepladser eller i træ- og møbelindustriens produktionsled, som tillært eller fra en afbrudt uddannelse.

Det faglige udvalg kan dispensere fra beskæftigelseskravet, hvis udvalget i samråd med skolen, praktikvirksomheden og eleven skønner, at eleven har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden med mere end 6 måneder for elever med længere byggepladserfaring end ovenfor beskrevet.