Briterne oplevede i slutningen af juni den største strejke på jernbanerne i 30 år. Over 40.000 jernbanearbejdere nedlagde arbejdet i en konflikt om løn, pensionsvilkår og fyringer på Storbritanniens jernbaner i den sidste uge i juni.
”Utilfredshedens Sommer” har de britiske medier allerede døbt de kommende måneder, der ventes at blive præget af flere faglige konflikter.
De strejkende jernbanearbejdere er utilfredse med den britiske regerings planer om massive nedskæringer og afskedigelser på landets tognet.
Vil ændre loven
Premierminister Boris Johnson har reageret kontant på strejkerne. Han truer med at ændre lovgivningen, så jernbanearbejdernes og andre fagforeningers muligheder for at strejke svækkes. Det skal ske ved at indsætte vikarer til konfliktramt arbejde – noget, der ikke har været lovligt siden 1973.
- Selv Margaret Thatcher nærmede sig ikke den mulighed. Boris Johnson har virkelig taget hele værktøjskassen i brug i kampen mod fagforeningerne, sagde Paul Novak, næstformand for landsorganisationen TUC efterfølgende.
Mick Lynch, formand for jernbaneforbundet RMT, frygter et transportsystem, martret af nedskæringer:
- Det står klart, at regeringen, efter at have skåret 4 milliarder pund i finansieringen af de nationale jernbaner og Transport for London, nu aktivt har forhindret en løsning på konflikten, siger Mick Lynch, der peger på den mislykkede privatisering af jernbanenettet som årsag til de økonomiske problemer.
Togstrejken er langt fra den eneste faglige konflikt. Faktisk har landet været igennem en regulær strejkebølge de seneste måneder.
Strejker begyndte blandt chauffører
Det begyndte med en række lønstrejker blandt lastbilchauffører i efteråret 2021, hvor der opstod en akut mangel på godschauffører efter Brexit. Efterfølgende blev lønnen for chauffører hævet med helt op til 20-30 % i en række større virksomheder, blandt andet supermarkedskæderne Aldi og Tesco.
Siden har der været arbejdsnedlæggelser i flere sektorer. Blandt de strejkende er buschauffører, renovationsarbejdere, rengøringsansatte, bygningsarbejdere, lærere og sundhedspersonale - i nogle tilfælde med international støtte. I december 2021 var strejkende stilladsarbejdere fra byen Scunthorpe på rundtur blandt kolleger i Danmark for at samle støtte ind til en konflikt, der strakte sig over adskillige måneder.
I flere tilfælde har konflikterne resulteret i væsentlige lønstigninger. Senest opnåede 300 lufthavnsarbejdere i Gatwick Lufthavn en lønstigning på 21 procent midt i juni.
I alt har fagforbundet Unite opnået lønstigninger på 50 millioner pund til titusindvis af medlemmer i løbet af foråret. Det sker dog i en situation, hvor inflationen er alarmerende høj, og hvor ufaglærte og faglærte arbejdere har oplevet reallønsnedgang gennem det meste af et årti.
Andelen af arbejdende familier under fattigdomsgrænsen steg fra 13% til 17,4 % mellem 1996 og 2020.
Ny formand: Fokus på arbejdspladsen
En af de drivende kræfter i mange af strejkerne har været fagforbundet Unites formand, Sharon Graham, der blev valgt i august 2021. Hun har argumenteret for at fokusere mindre på, hvad der sker i det britiske parlament og i regeringen og mere på faglig aktivisme.
- Vi er nødt til at vende tilbage til arbejdspladserne og fokusere på jobs, løn og arbejdsvilkår for medlemmerne. Hvis vi gør det, kan vi genopbygge fagbevægelsen, sagde Graham, da hun blev valgt.
De seneste år har britisk fagbevægelse vendt et drastisk fald i antallet af medlemmer til en mindre stigning.
Den 65-årige skraldemand John Wright, fra Coventry er en af de mange strejkende briter. Han har været i strejke for højere løn siden januar i år sammen med 60 kolleger. Han er gammel nok til at huske tiderne i 80’erne, hvor landet var præget af langvarige strejker.
- Nu er vi nødt til at kæmpe igen. Vi kan ikke forlade os på food banks. Hvis du er millionær, betyder en inflation på 8% ikke meget, men for andre ændrer det dit liv. Mange af os har ikke betalt el, varme og gas i månedsvis, og derfor siger vi stop.